was successfully added to your cart.

Kurv

Nyhed

Den 1. november 2021 indføres parkeringsopsyn i hele Sct. Jørgens Park.

By 24/10/2021 No Comments

Den 1. november 2021 indføres parkeringsopsyn i hele Sct. Jørgens Park. 

P-tilladelser til beboere og deres gæster

Som beboer kan du få fast P-tilladelse for op til to køretøjer pr. husstand samt adgang til at få udstedt 24-timers gæsteparkeringer til dine besøgende. Så husk at bestille 24-timers gæsteparkering.
P-tilladelser og gæsteparkeringer er digitale og registreres på køretøjets nummerplade. Du og dine gæster skal derfor ikke have noget kort eller mærkat i køretøjets forrude.
Når du bestiller P-tilladelse og adgang til gæsteparkering, får husstanden adgang til COPARKS mobil-app og selvbetjeningsportal. 

Ved udskiftning af bil
Skifter du bil, skal du selv ændre registreringsnummer af din/dine faste køretøjer.

Alternativ til bestilling online:
Har du hverken smartphone, tablet eller computer, kan du i stedet ringe til COPARKS kundeservice og bede om at få ændret registrering af dine faste køretøjer. 

Sådan tilmelder du din husstand
For at få registreret husstandens køretøj(er) skal du udfylde vores bestillingsformular. Du finder bestillingsformularen ved at skrive sjp.copark.dk i adressefeltet på din browser. Du kan også scanne QR-koden her på siden med din mobiltelefon for at komme til bestillingsformularen.  Alternativt er du også velkommen til at kontakte COPARKS kundeservice på tlf. 42 90 50 10.

Sådan henter du COPARKS mobil-app
Du henter mobil-appen der, hvor du plejer at hente apps, enten på App Store eller Google Play. Søg efter COPARK.

Når du har gennemført bestillingen
vil du modtage en bekræftelse på din e-mail.

Bekræftelsen indeholder også information om parkeringsordningen samt guides, til hvordan du selv kan skifte køretøj til din faste P-tilladelse, og hvordan du bestiller gæsteparkering i COPARKS mobil-app og selvbetjeningsportal.
Når COPARKS kundeservice har oprettet din bestilling, vil din P-tilladelse og adgang til gæsteparkering blive synlig i COPARKS mobil-app og på selvbetjeningsportalen. 

Der kan gå op til 24 timer på hverdage før vi har registreret din bestilling. 

Yderligere informationer
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til bestilling, brug af APP eller andet, er du altid velkommen til at kontakte COPARKS kundeservice på tlf. 42 90 50 10 alle hverdage mellem kl. 09-15 eller på kontakt@copark.dk